top of page
LumiStone
111085-126.jpg
IMG_0712.JPG

I samarbejde med Philips Lighting i Holland har jeg hos PLH Arkitekter udviklet et unikt og enkelt designarmatur, LumiStone, til at skabe en hjemlig atmosfære på arbejdspladsen.


LumiStone overholder gældende krav til kontorbelysning og har en unik LED-afskærmning, så lyset ikke blænder eller distraherer brugeren. LumiStone kan anvendes overalt i kontormiljøer, såvel som i butikker, restauranter eller på hoteller.

Drop affaldsunit

DROP er navnet på en affaldsunit til brug på toiletter i private hjem og i institutioner, restauranter, hoteller, klinikker, idrætsfaciliteter m.v. DROP er berøringsfri, som en pedalspand, men har den yderligere fordel at være væghængt og friholdt fra gulvet, hvilket gør rengøringen lettere. DROP er som de fleste toiletsæder støbt i ureaplast og udviklet hos PLH Arkitekter.

LP Charisma King
Charisma 01.jpg

PLH Arkitekter takkede i 1998 ja til Louis Poulsen om opgaven med at designe en ny pendel til brug i højloftede og store rum. Målet var at designe en lysskulptur med høj virkningsgrad. 

LP Charisma King modtog i 2001 Den Danske Designpris og er efterfølgende blevet opdateret med LED.

SafeLine vejudstyr
20170923-1169.jpg

SafeLine er anvendt på Harpe Bro på E6 i Norge

SafeLine er en serie af forskelligt vejudstyr med et fælles formsprog. Serien omfatter værn til veje og broer, støjafskærmninger, skiltemaster og –portaler, og belysningsmaster og –armaturer.

 

I og nær ved byer stilles større krav til et fælles design for de mange typer vejudstyr. Cylindriske og koniske stålrør er valgt som grundlæggende designelementer pga. deres slanke og enkle former. 

Udviklingen af vejudstyret er gennemført som et nordisk samarbejde mellem PLH Arkitekter, Vägverket og det norske firma Ørsta Stål (Vik Ørsta), som vandt stålentreprisen.

PLH grebet
PLHgreb 02.jpg

PLH grebene er indeholdt i d-lines ikons serie og er både klassiske og udtryksfulde.


Grebene er designet ud fra ønsket om en enkel organisk form, der appellerer til berøring. Grebene er behagelige at gribe om og har en naturlig støtte og plads til tommelfingeren.


Grebet leveres i børstet rustfrit stål og i blankpoleret messing.

Loop Light
LoopLight2_red.jpg

Loop Light er en armaturserie til T5 lysrør udviklet for Fagerhult til generel belysning i kontormiljøer.

Armaturerne er udført i aluminium med en henholdsvis smal og bred lysåbning samt et sortiment af afskærmninger hertil. Afhængigt af den ønskede lysfordeling ophænges armaturet med den brede lysåbning opad eller nedad.

Kontakt:

Tel: +45 2720 0580

Email: henning@solfeldtdesign.dk

Pile Allé 2A, Nødebo

DK - 3480  Fredendborg

CVR nr. 39712458

    bottom of page